fbpx

Shopify Discounts – Sådan laver du rabatkoder i Shopify

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

1. Login på din Shopify-konto

Før vi begynder, skal du selvfølgelig logge ind på din Shopify-konto. Her vil du automatisk komme ind på en side ved navn Home. Dette er din egen startside i Shopify. Herfra kan du navigere frem og tilbage mellem forskellige funktioner i programmet.

  • For at oprette en rabatkode, skal du klikke på Discounts ude i menuen til venstre.
  • Herefter kommer du videre til en side der ser sådan her ud:
  • Klik på den blå knap ved navn Create discount code

2. Skriv dit eget kodenavn og bestem rabatkodetype

Når du har klikket på den blå knap Create discount code, vil du komme videre til en side med en boks ved navn Discount code. Det ser sådan her ud:

Discount code skal du skrive selve den kode som kunden skal indtaste før betaling for at få rabat på deres køb. Du kan enten selv finde på en eller klikke på Generate code, øverst til højre, for at autogenerere en kode. Hvis du for eksempel laver en rabatkode i anledning af Black Friday, kunne den eksempelvis hedde “BLACKFRIDAY20”.

Types

Under Types skal du vælge hvilken type rabatkode du vil have.

  • Percentage er til hvis du vil give en rabat, som udgør en hvis procentdel af prisen.
  • Fixed amount er til hvis du vil give et bestemt beløb i rabat (F.eks. 100 kroner).
  • Free shipping er til hvis rabatten skal være i form af gratis levering.
  • Buy X and get Y er til hvis din rabatkode skal være i form af, at kunden får et andet produkt, ved køb af et bestemt produkt.

Alt efter hvilken type rabatkode du vælger, vil der være forskellige informationer der kun skal udfyldes ud fra den pågældende type. Vi tager dem en efter en i de følgende afsnit.

2.1 Procentdels-rabatkode (Percentage)

Hvis du har valgt en rabatkode i form af procentdel (Percentage), vil du kunne se en boks med overskriften Value.

  • I feltet under Discount value skal du skrive hvor stor en procentdel rabatten skal være på. Det kunne for eksempel være 25% rabat på den samlede pris.

2.2 Rabatkoder på bestemte beløb (Fixed amount)

Hvis du vil have at din rabatkode skal være i form at et bestemt beløb, der fratrækkes den samlede pris, som kunden handler for, skal du krydse boksen Fixed amount af.

Value

  • Under Discount value skal du indtaste det beløb, i antal kroner, som kunden får i rabat.

2.3 Gratis forsendelse (Free shipping)

Hvis din rabatkode skal være i form af gratis forsendelse, skal du vælge punktet Free shipping.

Countries

Under Countries skal du vælge hvilke lande den gratis forsendelse dækker over.

  • All countries er hvis den gratis forsendelse skal omfatte alle lande.
  • Selected countries er hvis den gratis forsendelse kun skal omfatte bestemte lande. I søgefeltet nedenunder (Search countries) kan du søge efter de lande, som skal være omfattet den gratis forsendelse.

Shipping rates

  • Exclude shipping rates over a certain amount er hvis du vil ekskludere fragtpriser over et bestemt beløb. Hvis du krydser boksen af, skal du i feltet nedenunder indtaste den højeste pris, som fragten må koste før rabatkoden ikke længere er gyldig.

2.4 “Køb X og få Y”-rabatkode (Buy X get Y)

Hvis din rabatkode skal være i form af, at kunden for et produkt gratis ved køb af et andet bestemt produkt, skal du vælge Buy X and get Y.

Customer buys

Herefter skal du udfylde informationerne i boksen med overskriften Customer buys, hvor du skal bestemme hvilke produkter kunden skal købe for at benytte rabatkoden.

  • Minimum quantity of items er hvis kunden skal købe et bestemt antal produkter for at kunne anvende rabatkoden.
  • Minimum purchase amount er hvis kunden skal købe for at bestemt beløb for at anvende rabatkoden.
  • I Quantity skal du angive antallet af varer. Hvis du har valgt Minimum purchase amount, vil du istedet skulle angive minimumbeløbet, og feltet vil i stedet hedde Amount.
  • Under Any items from skal du angive om rabatkoden gælder bestemte produkter (Specific products) eller produkter fra bestemte kollektioner (Specific collections).
  • I søgefeltet Search products kan du søge efter de produkter eller de kollektioner, som rabatkoden skal kunne anvendes på. Når du finder den kollektion eller det produkt der skal omfattes af rabatkoden, skal du blot klikke på den.

Customer gets

Det næste du skal angive, er hvilket andet produkt kunden får ved køb af et bestemt produkt.

  • Vælg antallet af produkter, som kunden skal tilføje til deres kurv, for at benytte sig af rabatkoden. Dette gør du i feltet under Quantity.
  • Under Any items from skal du vælge hvilke andre produkter eller kollektioner rabatkoden omfatter. Brug søgefeltet nedenunder til at finde produkt eller kollektion.
  • Under AT A DISCOUNTED VALUE skal du vælge om kunden skal have en bestemt procentdel i rabat af produktet eller om produktet følger gratis med.
  • Til sidst skal du angive om der skal være et maks antal gange en kunde kan bruge rabatkoden. Hvis rabatkoden skal have en grænse for antal gange den kan bruges, skal du krydse boksen Set a maximum number of uses per order. I feltet nedenunder skal du indstate antal gange koden kan bruges.

3. Generelt for alle rabatkoder

De følgende trin gælder for alle typer rabatkoder.

Applies to

Under Applies to kan du vælge mellem 3 muligheder.

  • Entire order er hvis din rabat skal omfatte hele den samlede ordrer som kunden placerer. Det vil altså sige at rabatten kan omfatte den samlede pris af flere produkter.
  • Specific collections er til hvis du vil have at rabatkoden kun virker på en bestemt kollektion af produkter.
  • Specific products er til hvis du vil have at rabatkoden kun virker på bestemte produkter.

Når du krydser Specific collections eller Specific products af, vil der komme et søgefelt nedenunder. Her kan du søge efter bestemte kollektioner eller produkter i dit udvalg, som du vil have at rabatkoden skal gælde for.

Minimum requirements

Det næste du skal kigge på, er boksen med overskriften Minimum requirements. Her skal du angive om der skal være nogle minimumkrav til at benytte rabatkoden. Den ser sådan her ud:

  • None hvis du ikke vil sætte nogen krav til forudstætningen for brugen af rabatkoden.
  • Minimum purchase amount (DKK) er til hvis du vil sætte et minimum beløb, som kunden skal købe for, for at benytte rabatkoden.
  • Minimum quantity of items er til hvis du vil sætte et minimum antal varer/produkter, som kunden skal købe for at benytte rabatkoden.

Hvis du har valgt Minimum purchase amount (DKK) eller Minimum quantity of items, vil der poppe et felt op nedenunder.

Hvis du vælger Minimum purchase amount (DKK), skal du i feltet indtaste det beløb, som kunden mindst skal handle for, for at benytte rabatkoden.

Hvis du vælger Minimum quantity of items, skal du i feltet indtaste det antal produkter/varer, som kunden skal købe, for at betnytte rabatkoden.

Customer eligibility

I boksen med overskriften Customer eligibility skal du vælge hvilke typer kunder rabatkoden skal gælde for.

  • Everyone er til hvis din rabatkode skal gælde for alle kunder, der handler på din webshop.
  • Specific groups of customers er til hvis rabatkoden kun skal gælde for bestemte kundegrupper.
  • Specific customers er til hvis rabatkoden kun skal gælde for enkelte kunder.

Hvis du vælger Specific groups of customers eller Specific customers, vil der poppe et søgefelt op nedenunder.

I søgefeltet Search groups of customers, kan du søge efter de forskellige kundegrupper, som du vil have at rabatkoden skal gælde for. Det samme gælder hvis du vælger enkelte kunder (Specific customers).

Usage limits

Det næste du skal vælge, er hvor mange gange en kunde skal kunne bruge rabatkoden. Det gør du i boksen med overskriften Usage limits. Den ser sådan her ud:

  • Limit number of times the discound can be used in total er til hvis du vil begrænse antallet af gange kunden kan bruge rabatkoden til et bestemt antal. Når du krydser boksen af, vil et felt poppe op nedenunder, hvor du skal angive det antal gange rabatkoden kan bruges i alt.
  • Limit to one use per customer er til hvis du vil begrænse antallet af gange kunden kan bruge rabatkoden til kun én gang.

Active dates

Det sidste du skal gøre, er at angive startdatoen og slutdatoen for den periode hvor din rabatkode skal være aktiv/gyldig. Det gør du i boksen med overskriften Active dates, der ser sådan her ud:

  • Klik på datoen i feltet Set date. En kalender vil derefter poppe op, hvor du kan vælge startdatoen for gyldigheden af din rabatkode.
  • Vælg dato på kalenderen
  • Klik derefter på feltet Start time (EST) og vælg hvilket klokkeslæt rabatkoden skal være gyldig fra.
  • Hvis du også vil sætte en slutdato for rabatkodens gyldighed, skal du krydse boksen Set end date af. Herefter skal du på samme måde som med startdatoen, vælge slutdato og -klokkeslæt.

Save discount code

Nu har du været igennem alle de ting der skal gøres for at lave en rabatkode til din webshop. Det eneste du skal huske at gøre her til sidst, er at klikke på knappen Save discount code. Du kan enten klikke på knappen øverst til højre eller nederes til højre. Det er meget vigtigt at du husker at gøre dette, da alt dit arbejde ellers ikke vil blive gemt.

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Få besked når der kommer noget nyt!

Bliv klogere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *